|

Saga Talks vennebog: Tine og Henrik

I Saga Talks er vi heldige at producere podcasts sammen med en masse dygtige og spændende mennesker. Dem vil vi gerne introducere dig for, så derfor har vi fået dem til at udfylde vores vennebog, lige som man gjorde i folkeskolen.

Mød Tine Gudrun Petersen og Henrik Baastrup Aagaard, der er værter på podcasten Blåt blod og bedrag.

Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Hun har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden og i februar 2023 udkom hendes første krimiroman ‘Dukkesamleren’.

Henrik Baastrup Aagaard er kendt som radiovært på DRs kanal P6 BEAT. Han har blandt andet stået bag programmet ‘Henrik og Pladepusherne’, og kultur- og nyhedsprogrammet ‘Verdenssituationen’.

Du kan lytte til ‘Blåt blod og bedrag’ på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Blåt blod og bedrag

Med Tine Gudrun Petersen og Henrik Baastrup Aagaard
Antal episoder: 10

Hvad handler din podcast om? 
Tine: Den handler om kritisk, international kongehusdækning og om kultur, politik, og samtidshistorie.

Henrik: Et kritisk blik på alverdens kongefamilier og de lande, hvor de hører hjemme. 

Min absolutte yndlingspodcast? 
Tine: Dolly Parton’s America.

Henrik: WTF, Rabbit Hole, Mediano PL og diverse produktioner fra Third Ear.

Lige nu lytter jeg til… 
Tine: Slottet og sumpen.

Henrik: Det brændende bordel. 

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være … 
Tine: Begejstret, retfærdighedssøgende, videbegærlig.

Henrik: Rørstrømsk, rådvild, rødhåret.

Det bedste jeg ved.. 
Tine: Mine børns latter, mine børns spørgsmål, mine børns fortællinger, og at være sammen med dem udenfor eller om noget, vi er lige engagerede i.

Henrik: Lasagne. 

Det værste jeg ved… 
Tine: Uretfærdighed. I det store og i det små. 

Henrik: En lasagne tilberedt uden gode råvarer og kærlighed for håndværket. 

Da jeg var barn, ville jeg være.. 
Tine: Skuespiller.

Henrik: Radiovært (no shit). 

Hvis jeg var et dyr, ville jeg være…
Tine: Min hankat. Den har det virkelig godt. Spiser, sover, bliver kælet med, er udenfor hver dag, som det passer den, og lever et liv i total frihed OG tryghed.

Henrik: En stork.

Sidste gang jeg græd, var… 
Tine: Jeg tror, det havde noget med Emilie Meng-sagen, og bortførelsen ved Slagelse af det 13-årige avisbud, at gøre.

Henrik: Da Bambis mor døde. 

Sidste gang jeg grinte, var… 
Tine: Jeg googlede, muligvis som den sidste SoMe-bruger på hele kloden, “American lawyer, I’m not a cat”, fordi nogen anbefalede den, og jeg grinede så meget, at det gik over i en slags grine-gråd, og jeg i øvrigt vækkede min lille søn.

Henrik: Da jeg kom i tanke om, at Brad Pritt er ældre end Lars Løkke Rasmussen.

Min største guilty pleasure er… 
Tine: Jeg føler mig ikke rigtigt “guilty” omkring at gøre det, jeg har lyst til. Men måske er det noget med hvidt brød, fed hvidvin, eller ekslusive plejeprodukter, hvis jeg skal være god ved mig selv efter en lang dag.

Henrik: At tjekke gammel data om fodboldspillere fra 1990’erne. 

Jeg er stolt af…
Tine: Mine børn! Bare fordi de findes, selvfølgelig, men også fordi de er empatiske, videbegærlige, modige, gode til dyr, og står stærkt i, hvad de vil og ikke vil. Og så er jeg stolt af, at jeg selv har lært min datter at svømme, fordi det ikke var til at få en hold-plads. Og måske ikke ligefrem stolt af, så i hvert fald godt tilfreds med, at jeg er ret idérig og temmelig modstandsdygtig.

Henrik: At jeg tør stå ved, at jeg bruger ret meget tid på at tjekke gammel data om fodboldspillere fra 1990’erne.

Similar Posts