Saga Talks vennebog: Abelone Tholstrup Stein

I Saga Talks er vi heldige at producere podcasts sammen med en masse dygtige og spændende mennesker. Dem vil vi gerne introducere dig for, så derfor har vi fået dem til at udfylde vores vennebog, lige som man gjorde i folkeskolen.

Mød Abelone Tholstrup Stein, der er direktør og medstifter af Videnscentret Fertility Care, der tilbyder gratis rådgivning til ufrivilligt barnløse. Hun står bag podcasten ‘Et andet liv’, og hun har lavet flere podcastprojekter om emnet ufrivllig barnløshed – blandt andet også serierne ‘Barnløs’ og ‘Forældre & Sorg‘.

I ‘Et andet liv’ undersøger Abelone gennem samtaler, hvordan man får et meningsfuldt liv uden børn, når livet bliver anderledes, end man havde forestillet sig. Som der står i podcastens beskrivelse:

“Vi er sat i verden for at forplante os. Men hvad hvis det ikke lykkes? Går livet i stå, i stykker? Kan det repareres, eller er faktum, at livet må leves på trods og socialt isoleret? Jeg, Abelone Tholstrup Stein er selv indehaver af titlen ufrivillig barnløs. Mit ønske er at bryde tabu og få sat fokus på, at der er et meningsfuldt liv uden egne børn…

Du kan lytte til ‘Et andet liv’ på eReolenPodimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: 
Nysgerrig, modig, kreativ.

Hvad handler min ’podcast’ om? 
‘Et andet liv’ er skabt med ønsket om at inspirere og motivere kvinder og mænd til et liv med kærlighed, mening og fylde, hvor forældre-drømmen ikke lykkes.

Min absolutte yndlingspodcast?  
‘Third Ear’ står stadig som noget af det absolut bedste, jeg har lyttet til på podcast.

Lige nu lytter jeg til… 
24 spørgsmål til professoren’.

Det bedste jeg ved
Nuet… at stoppe op og kigge op i trækronerne, dyppe mig i havet og indsnuse dufte og lyd fra havet, en god nattesøvn, ligge tæt med min mand, en kop kaffe og en ostemad og det daglige nærvær med min elskede hund.

Det værste jeg ved… 
Sygdom, snæversynethed, brok, dræbersnegle og når AGF taber i overtid.

Da jeg var lille, ville jeg være… 
Journalist eller skuespiller.

Hvis jeg var et dyr, ville jeg være…
En orangutang.

Sidste gang jeg græd, var…
Jeg har netop forceret en skrækindjagende rute på et bjerg i Schweiz. Min mand og jeg havde forvildet os ud på en officiel sti i 2200 meters højde. Til den ene side var der en klippe og til den anden side en stejl skråning og en smal sti med glatte, løse sten. Jeg har højdeskræk, så da jeg kom i sikkerhed, kom gråden som en forløsning på frygten.

Sidste gang jeg grinte, var…
Jeg griner stort set hver dag med min mand.

Min guilty pleasure er: 
Aloe Vera drikke-gel og at spille Wordfeud med min mand.

Jeg er stolt af:  
De mange forskellige både kloge, søde, sjove og kærlige mennesker jeg har i mit liv.

Similar Posts