|

Saga Talks vennebog: Jonas Sølberg og Simon Chievitz

I Saga Talks er vi heldige at producere podcasts sammen med en masse dygtige og spændende mennesker. Dem vil vi gerne introducere dig for, så derfor har vi fået dem til at udfylde vores vennebog, lige som man gjorde i folkeskolen.

Værterne Jonas Sølberg og Simon Chietvitz har sammen tilrettelagt og produceret podcastserien til Saga Talks. Jonas Sølberg er en erfaren journalist og kommunikatør, og Simon Chievitz er idéhistoriker og adjunkt ved VIA University College. Begge interesserer de sig for lyd, sport, historie og for de store bevægelser, der sker i samfundet. Bliv klogere på de to historie- og boksenørder lige her!

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være:
Simon: Nørd og skæv projektmager – det håber jeg virkelig også, at lytterne kan mærke, at vores podcast ‘100 års boksning i USA’ bærer præg af.

Jonas: Nysgerrig, social, ambitiøs  

Hvad handler min podcast om?
Simon: Kamp! Den handler om de kampe der bliver kæmpet både i bokseringen og i samfundet. Det drejer sig om mennesker og grupper der selv må kæmpe for at ændre enge skæbner overfor undertrykkere; mafiaen, ordensmagten, politikere, reklamebranchen eller andre boksere, og skabe en plads til dem selv i det amerikanske samfund.

Jonas: Om mennesker, om hvordan historien løfter dem til overskrifter på samfundsudviklingen, og om hvordan menensker faktisk HAR magt, hvis ikke til at ændre samfundet, så i hvert fald til at slå revner i status quo. Ændringer i vores opfattelse af verden og hinanden – uanset om det er med blikket rettet mod race, køn eller klasse – kræver “helte” som tør stikke ud, smide de gængse samfundsnormer over bord og stole på deres egen følelser af uretfærdighed, selvom verden synes de er gak. Jack Johnson, en sort mesterbokser fra start 1900-tallet, har på den måde den måde mere tilfælles med aktivistiske miljøforekæmpere som Gretha Thunberg end ved første øjekast. De er forskellige vægtklasser, farver og har 100 år mellem sig, jovist. Men drivet mod uretfærdigheden i tidens hykleriske vanvid har de til fælles.

Min absolutte yndlingspodcast?
Simon: Fall of Civilizations Podcast. En fantastisk velproduceret podcast, der gennemgår historiske civilisationers fald og prøver at komme helt tæt på, hvordan det har været at se sit samfund kollapse omkring en. Utroligt lærerigt, levende og medrivende.

Jonas: MERE podcast

Lige nu lytter jeg til…
Simon: Lige nu har jeg sat en podcast om Liverpool FC’s kommende Premier League-kamp på pause, imens jeg svarer på de her spørgsmål og prøver at holde min lille datter sovende i sin barnevogn.

Jonas: Handke på lydbog

Det bedste jeg ved…
Simon: At spille musik, researche og tilrettelægge.

Jonas: Bøger, motion, sport og kærlighed

Det værste jeg ved…
Simon: Vores arbejdsmarked / kapitalismen. Max. 25 timers arbejder, så man har tid til familie, projekter og at engagere sig i samfundet.

Jonas: Kedelig, indskrænkede samtale, dårlig stemning og skabelon-popmusik

Da jeg var lille, ville jeg være…
Simon: Chimpanseforsker…

Jonas: David Beckham

Hvis jeg var et dyr, ville jeg være…
Simon: Delfin, de har det grineren, men nok helst i en forlystelsespark i Florida, havet forekommer mig uoverskueligt og koldt.

Jonas: En slags vegansk rovfugl

Sidste gang jeg græd, var…
Simon: Tror faktisk jeg sad med en lille tåre i øjet efter bokseren Terrence Crawford for nylig gik endnu en vægtklasse op og leverede en masterclass i boksning mod den naturligt større og ubestridte mester i weltervægtsklassen (67 kg), Errol Spence. Det var fænomenalt smukt!

Jonas: Hmm… nok da jeg så Kantemir Belagovs fantastiske film Beanpole for en uges tid siden.

Sidste gang jeg grinte, var…
Simon: Lige nu her, noget med en gruppechat om at trommeslageren i mit band altid kunne starte på en frisk med en strikkemaskine og et hundehus. Overhovedet ikke en intern joke… 

Jonas: For 10 minutter siden

Min guilty pleasure er:
Simon: Placebo – tung slut-90’er/start-00’er-teenageangst-stemning. Jeg prøver at give den som metal feinschmecker normalt, så det er rigtig dårlig smag af mig. Plus jeg er over 30 og burde være kommet videre… 

Jonas: Findes ikke: Men andre ville måske sige: Bonderøven og X-factor 

Jeg er stolt af:
Simon: ‘100 års boksning i USA’, synes vi lykkedes rigtigt godt med at fortælle USAs historie med særligt blik fra deundertrykte. At forløse det ved at fortælle om boksning var en fed udfordring som viste sig at være super meningsfuld. Derudover er jeg generelt stolt af de projekter jeg har været med til at skabe! Mine forskellige podcasts og radioprogrammer, mine bands, netmediet Solidaritet jeg har været med til at forny og relancere. Hold øje med bandet Ergonomisk Lortebord, vi har vores første album til mix nu her. 

Jonas:: Mit overlevelsesinstinkt og boblende hjerne

Similar Posts