Ny podcast: Holder din yndlingsfilm fra 00’erne stadig i dag?

I podcasten ’Anden omgang’ vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90’erne og 00’erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kritiske 2023-briller på. Det skal handle om de film, popstjerner, magasiner og bøger, der har formet en hel generation. En generation, der nu er blevet voksen og klogere – eller er vi?

I deres nye podcast undersøger Lene Stavngaard og Louise Kjølsen, hvordan vores generation er formet af at være vokset op med fænomener som ’American Pie’, ’The Game’-scorebogen, Britney Spears og ’Kærlighed ved første hik’. Hvilke forventninger har de givet os til køn, kropsidealer og kærlighed? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt at beskæftige sig med kulturfænomener, der har mere end 20 år på bagen? Det svarer Lene Stavngaard og Louise Kjølsen på her:

Hvad er formålet med at vende tilbage til kulturfænomener, der er over 20 år gamle, på den måde som I gør i podcasten?

Lene: Både Louise og jeg har interesseret os for kulturforandringer i vores respektive arbejdsliv. Kulturforandringer er komplekse; Nogle tager århundrede at udfolde sig og andre kan pludselig gå stærkt. Her tænker jeg særligt på effekten af de to #metoo bølger i Danmark i hhv. 2017 og 2020. Vores ambition har været at sætte fokus på de forestillinger og fejlagtige fakta der findes om køn, krop og seksualitet i vores samfund gennem en historisk referenceramme. Popkulturelle fænomener og mainstream kulturprodukter er nutidens spejl og fremtidens formgiver af forventninger til køn, kropsidealer og seksuel adfærd. Det forsøger vi at vise og diskutere ved at analysere film, musik og popfænomener fra vores egen ungdom.

Louise: Det er virkelig spændende, at undersøge hvilke fortællinger, der har formet vores syn på verden – især når det kommer til køn, krop og seksualitet. Især hvis man ikke bare skal reproducere de samme myter og normer igen og igen. Hvis man som jeg gerne vil ændre noget eller udvide begrænsende forventninger til køn, så kræver det, at man ved, hvor det stammer fra. Så ud over en helt fantastisk nostalgi ved at tage tidsmaskinen tilbage på teenageværelset, så er der også vigtig læring om hvem vi er som individer og som samfund.

Er der noget, der har overrasket jer, mens I har lavet podcasten? Har I selv ændret syn på nogle ting undervejs?

Louise: Det har været overraskende, at der faktisk er gode og normkritiske elementer i 00’ene, men også overraskende, hvor problematiske andre ting har været. Det er vildt, hvordan man har syntes digitale krænkelser generelt var pissesjove. Og så har det været en ubehagelig oplevelse for mig (der jo ellers tænker på mig selv som feminist) at opdage, hvor meget nederen scorecoach-teknik a la “The Game” jeg selv bruger LOL!

Lene: Det der overraskede mig mest var, hvor meget af det, som vi i dag ville karakterisere som digitale krænkelser, normaliseredes i 90’erne. Altså eksempelvis at filme intetanende mennesker (creep shots), som der er flere eksempler på og faktisk også det at live streame andre online uden samtykke. Måske fordi man dengang ikke kunne forestille sig, hvordan nettet ville udvikle sig i forhold til spredning, datahøst og størrelsen af publikum eller også fordi man ikke havde set konsekvenserne af digitale krænkelser endnu. Det er jo egentlig et formidlings- og oprydningsarbejde, som først rigtig er startet nu.

Hvad håber I på, at lytterne får ud af lytte til podcasten?

Louise: Jeg håber på, at lytterne først og fremmest er underholdt, men måske også bliver lidt overraskede over de skjulte fortællinger, som mange af os overså dengang og måske stadig overser i dag – fordi det ligesom bare, er sådan det er.

Lene: Jeg håber, at vi kan inspirere andre til at tage det normkritiske blik med i kulturoplevelser, fordi vi kan skabe refleksion og modtællinger i forhold til køn, krop og seksualitet. Det er når vi diskuterer normer i vores samfund, at vi skaber rum for mangfoldighed, har fokus på frihed og rettigheder samt bekæmper myter.