|

2023: Årets bedste podcasts fra Saga Talks

I 2023 udgav vi i Saga Talks et hav af spændende, lærerige, underholdende, rørende og sjove podcasts. Fik du det hele med?

2023 har været et travlt år i Saga Talks – på den rigtig gode måde! Vi har nemlig været travlt beskæftiget med at producere og udgive en lang række podcasts om alverdens emner. Vi har samlet de bedste af årets udgivelser her, så du kan dykke ned i vores katalog og måske stifte bekendtskab med nogle nye favoritter.

Du kan lytte til alle vores podcasts på Podimo, Mofibo, Nextory, Bookmate eller på eReolen. Klik på podcastens cover for at følge linket til den specifikke serie.

Historie til enhver smag

Historieformidling er mange ting. Nogle af vores podcastere beskæftiger sig med de store linjer i verdenshistorien, andre med de helt lokale fortællinger. Nogle breder sig mageligt over en times tid mens andre holder et kækt tempo igennem begivenhederne. Alle er de særdeles nørdede og gavmilde med deres viden. Her er årets bedste historiepodcasts!


Hårrejsende true crime

True crime har en dragende effekt på de fleste. Det er uhyggeligt, uforståeligt og nervepirrende at lytte til – og måske netop derfor stærkt vanedannede. I Saga Talks sætter vi en ære i at udgive true crime podcast af højeste kvalitet – altid med fokus på den stærke faglighed og den sobre formidling. Her er årets bedste true crime podcast!


Den svære kærlighed

Vi har alle sammen relationer til andre mennesker, og de kan både være en kilde til enorm lykke og enormt meget bøvl. Heldigvis har vi en masse podcasts, der dykker ned i forholdet mellem mennesker og undersøger opturene og nedturene. Det handler om parforhold og venner, dating, sexliv og også om relationer, når det bliver mørkt, svært og sorgfuldt. Her er årets bedste podcasts om parforhold og dating!


Samtaler til eftertanke

Nogle podcast er bare godt selskab. Den slags man kan tilbringe timevis sammen med, fordi værterne er sjove og kloge og fordi deres samtaler rumsterer videre i hovedet, når podcasten er slut. De kan handle om alt muligt, men tit handler de om stort og småt i livet; Om spiritualitet, om venskab, om vores fælles kulturhistorie, om mad, om døden eller om glæden ved at strikke. Her er årets bedste samtalepodcasts!


Podcast til børn

Podcast for børn vinder frem i disse år – og med god grund! Podcasts er nemlig et genialt alternativ til skærmen, når de små skal underholdes eller have en rolig stund. Og så er de også en god kilde til sjov viden og fantasifulde historier. Her er årets bedste podcasts for børn!


Sport, sport, sport!

Sportshistorier rummer det hele: Stærke personligheder, brændende passion, sejre og nederlag, liv og død – i nogle tilfælde! Om du er vild med fodbold, cykling, boksning eller bare vild med gode historier, så finder du nok en podcast her, der falder i din smag. Her er årets bedste podcasts om sport!


Mere mellem himmel og jord

Den alternative verden har åbnet sig de sidste par år, og tarotkort, stjernetegn og hekserier er ikke længere forbeholdt de få. Hvad end du er nysgerrig på astrologi, nærdødsoplevelser, talmagi eller religøse oplevelser, så har vi podcasten for dig. Her er årets bedste podcasts om spiritualitet!


I bøgernes verden

I Saga Talks står litteraturen vores hjerte nært, og vi selvfølgelig også udgivet flere podcasts der dykker ned i både de klassiske forfatterskaber og nye, aktuelle titler. Bliv klogere på Proust, Johannes V. Jensen, Charles Dickens, Søren Kierkegaard og de nyeste og mest interessante fagbogsudgivelser. Du er selvfølgelig i det bedste selskab undervejs. Her er årets bedste litteraturpodcasts!


Similar Posts