|

POTUS er tilbage: Historien om Ronald Reagan

Værterne bag den populære podcast ‘POTUS’ er tilbage med endnu mere øreguf til dig, der ikke kan få nok af amerikanske præsidenter, skandaler, storpolitik og skelsættende begivenheder. Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen stiller i deres nye serie af podcasts skarpt på de allermest interessante og betydningsfulde præsidenter, og på den tid, hvor de stod i spidsen for en af verdens mest magtfulde nationer.

Nu er turen kommet til præsident Ronald Reagan og hans tid i Det Hvide Hus fra 1981 til 1989. En skelsættende periode, der var præget af magtforholdet mellem USA og Sovjetunionen, men også af den neokonservative økonomiske politik og skandaler. Om der var tale om skandaler eller sejre, så tog “The Great Communicator” det meste med et smil.

Du kan lytte til ‘Reaganland’ på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Har du hørt de andre podcasts i POTUS-serien? Hvis ikke, kan du finder dem alle sammen her.

POTUS: Obamaland

Med Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen
Antal episoder: 8

I denne særudgave af POTUS handler det om præsident Barack Obamas embedsperiode fra januar 2009 til januar 2017. Du vil møde et karaktergalleri af prominente figurer, der har haft stor indflydelse på præsidentens gøren og laden, og få et indblik i hvordan det var at arbejde i Obamas Hvide Hus. Fra det store håb om “Change” og “Yes we can” til nøglerne blev afleveret til Donald Trump. Det her er ‘POTUS: Obamaland’.

Du kan lytte til ‘Obamaland’ på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

POTUS

Med Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen
Antal episoder: 53

POTUS er den første danske podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Det handler om politik, magtfulde mennesker, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.

Du kan lytte til ‘POTUS’ på eReolen eller på Podimo, Mofibo, Bookmate og Nextory.

Similar Posts