|

Find ro i hverdagen: Meditationer til alle tidspunkter

Vi suser rundt i hverdagen og kan ofte miste noget af jordforbindelsen i vores forsøg på at nå alle vores ærinder. Derfor har vi her samlet en række meditationsserier, der hjælper os med at grounde og finde ro, når tiden løber afsted med os.

1. Guidede spirituelle meditationer til din hverdag

I denne serie af guidede meditationer finder du en række forskellige meditationer med et spirituelt islæt. De spænder bredt i fokus og længde, så du altid kan finde en, der passer til din tid og dine behov. Du kan få støtte til at åbne dit hjerte, balancere dine chakraer, få kontakt til dit sjæledyr og tjene penge.
Uanset om du har brug for at falde i søvn, komme godt op om morgenen eller stoppe tankemylder, står Annasophia Petri Holm klar til at guide dig gennem meditationerne.

2. Meditationer til din dagligdag

I denne serie får du en lang række guidede meditationer af forskellig varighed. Uanset om du har brug for at stresse af, lade op eller har svært ved at falde i søvn, så er Metta Myrna klar til at guide dig igennem en række brugbare hverdagsmeditationer. 
Lyt med, og fald ned, afspænd dit system, åbn dit hjerte eller start din dag godt med disse meditationer.

3. Guidede meditationer og afspændinger

I denne serie guider Trine Holt Arnsberg dig til mere ro og nærvær gennem seks praktiske meditationer, du sagtens kan lære. Der er både meditationer til når du blot har fem minutter, til at håndtere stress og til at falde til ro, og du kan høre dem igen og igen.

4. Guidede meditationer til børn

Tag børnene på 5-8 år med på rolige sanserejser med guidede meditationer og afspændinger. De er gode at lytte til, når børnene har brug for en pause i en travl hverdag. Meditationerne hjælper dem til at slappe af, falde i søvn, vågne op, trække vejret og tage på eventyrlige rejser helt ind i dem selv.

Klik på billederne for at komme direkte til podcastene.
Podcastene kan blandt andet findes på Podimo, Mofibo, Bookmate, Nextory og eReolen.

Similar Posts